 |
|
|
 |
|
Mandag d. 21. november 2011
HØJLØBSK TILDE
Tilde har nu været højløbsk fra i lørdags, og hun er en pestilens for Anton, fordi hun gør sig til overfor ham det ene øjeblik - og humper ham det næste  . To minutter er der vagtskifte, og så er det Anton der humper Tilde... Godt, at han er kastreret! 
Store dele af dagen holder vi dem adskilt, så stakkels Anton kan få fred og ro.
Tildes dievorter er voldsomt hævede, og jeg forestiller mig, at de også er ømme.
Hun er mere kontaktsøgende nu, og sætter i højere grad pris på at blive kælet og nusset.
Det er helt underligt at se vores lille uskyldige pige forvandles på den måde, som hun pt er 
Lørdag d. 5. november 2011
LØBETID, ALDERDOM MV.
Tilde har de sidste dage opført sig en smule anderledes end ellers; Hun lægger sig blandt andet i kurven foran brændeovnen, selv om der er så varmt, at hun nærmest gisper efter vejret.
Hun er også en smule mere indesluttet end ellers og virker nærmest som om, at hun ikke ved om hun vil have opmærksomhed eller ej.
I dag viste det sig, at hun faktisk er i løbetid, og det er rart at vide, at der er en forklaring. Det er umuligt at se, om der er ydre tegn på løbetiden i form af hævelse, så vi har ikke kunnet orientere os ad den vej. (Pudsigt nok har jeg netop i morges klippet Tilde bagtil med maskinen, men hun føltes nu ikke hævet)
Det er så vidt vi ved løbetid nr. 2, idet hun også for tre-fire måneder siden blødte en lille smule, men det var så forsvindende lidt, at det næsten ikke var at regne for noget.
Anton bliver nærmest for hver dag mærkbart ældre, og han er så småt begyndt at opføre sig lige så desorienteret, som Molly gjorde de sidste måneder af sin levetid. Heldigvis er han stadig en glad hund, og vi håber at få lov at beholde ham længe endnu.
Anton er mærkbart ældre nu (14,5 år), og han er blevet noget langsommere i optrækket. Samtidig er hørelsen og synet ikke, hvad det har været.
Men hans humør er det samme, og han får mad med fiskeolie i, til at smøre de gamle led, så han er nogenlunde let til bens.
Tilde er nu 1,5 år, men opfører sig som en hvalp på 6 mdr.! Mage til spilopmager skal man lede længe efter.
Hun er noget så nuttet og har alles ubetingede kærlighed. -Ligesom Anton, selvfølgelig
Nu har dyrlægen fundet ud af, hvad Anton fejler: Lungeorm. Og det der fremkalder hans hoste, er de små lede orme, der kravler rundt og kilder i hans lunger. 
Kureres kan det heldigvis; han skal bare have 1 pille om ugen i 4 uger.
Lørdag d. 13. november 2010
Tilde er nu ½ år gammel, og hun er blevet stor! Vi er holdt op til hundetræning men skal starte igen til foråret, og i mellemtiden træner vi selv en smule herhjemme.
Hun er stadig virkelig køn, og måske er hun fin nok til at vinde et par udstillinger engang, så hun kan blive avlsgodkendt. Vi vil gerne have hvalpe på hende.
Anton har været syg et par uger nu. Hoster slemt som en søløve, også om natten, så han er efterhånden temmelig udmattet.
Han har været hos dyrlægen flere gange, men de har ikke fundet ud af, hvad han fejler. Han har på penicillin-kur (det ser nu ikke ud til at virke), og samtidig får han nogle vanddrivende piller, fordi det måske også lyder som om han har noget vand i den ene lunge.
Hans afføring er testet for hjerteorm, men det varer noget før vi kender resultatet med sikkerhed.
I mellemtiden har han det bare rigtig skidt og kigger bedende på os med sine smukke brune øjne 
LØRDAG D. 21. AUGUST 2010
Hver aften træner jeg forskellige øvelser med Tilde og Anton; sit, dæk, stå, danse, venstre pote, højre pote mv.
Jeg børster også Tilde igennem, rører hende i munden og i ørerne og på resten af kroppen, så hun ikke er berøringsangst hos dyrlægen og herhjemme. Jeg tager også fat i hver enkelt pote og piller ved hendes negle, så hun ikke synes det er ubehageligt at få klippet negle.
Og dét gjorde jeg så i dag, klippede alle hendes negle, en masse af hendes hår omkring numsen og tissekonen (for hygiejnens skyld), samt klippede en del af hendes hår under øjnene, så man nu kan se hende kønne øjne.
Og hun sagde ikke et kny. Dygtig pige
19. AUG. 2010: ANTON OG "LILLESØSTER" TILDE (som for sjov har fået sløjfe i håret for første gang)
FREDAG D. 20. AUGUST 2010
Til allerførste hundetræning.
Carsten, Tulle og jeg (med Tilde i cykelkurven) cyklede over til den store træningsplads ved siden af motorvejen.
Der var ca. 12 hunde til træning, hvoraf ca. halvdelen var af små racer og den anden halvdel var store.
Træningssessionen bestod af hilse-, sit-, dæk- og pladsøvelser, hvoraf Tilde i hvert fald er helt hjemme i både sit og dæk. Motivationen var partypølser!
I tre kvarter trænede vi, og hun var så dygtig, den lille Tilde, selv om der var så mange spændende hunde omkring hende, som hun gerne ville hilse på.
Men SÅ var der endelig frikvarter, hvor hundene, delt op i 3 grupper efter størrelse, blev sluppet løs, så de kunne boltre sig.
Tilde hyggede sig gevaldigt med de andre små, og de havde en fest, indtil vi skulle hjem.
På vej hjem kørte vi forbi Lidl og handlede lidt tv-slik.
Vel hjemme igen sov Tilde i 3 stive timer før vi så hende igen
TORSDAG D. 5. AUGUST 2010
Tilde var hos dyrlægen i dag og fik sin 2. vaccination, så nu er hun rent helbredsmæssigt klædt på til at møde andre hunde. (selv om hun allerede er blevet præsenteret for adskillige hunde i sit lille liv)
Hos dyrlægen var hun meget tapper under hele undersøgelsen og selve vaccinationen, men da hun mødte en lillebitte 5 mdr. gammel yorkshire terrier ude i venteværelset var hun ikke så kry!
Vægt: 2,6 kg.
TORSDAG D. 5. AUGUST 2010
I dag startede hverdagen, og Tilde var alene for første gang, mens Tulle var i klub, Carsten og jeg på arbejde og Stefan lå og snorkede på sit værelse.
Tilde sov i entréen sammen med Anton mens vi var væk; vi fik dog ikke lige hørt om hun peb da vi var gået.
I morgen bliver heldigvis en kort dag på job.
Nu er Tilde 12 uger gammel - allerede
Hun og Anton er efterhånden de bedste venner, selv om de stadig tager nogle ordentlige ture.
Vi har haft en del alene-hjemme-træning, selv om jeg ikke er sikker på, at det helt er nok.
Stefan passede hende i dag, mens Carsten, Laura og jeg var i Tivoli, og da peb hun fra vi gik til vi kom hjem. Muligvis fordi det var allerførste gang, hun var væk fra mig og Tulle i de 3 uger, vi har haft hende. Og hun var godt nok osse meget glad for at se os da vi kom hjem
Nu har vi allerede haft Tilde i 10 dage, og det føles næsten som om hun har været her i månedsvis
Hun sover med mig og Carsten i soveværelset, hvilket ikke oprindeligt var meningen, men jeg tvivler på at det bliver anderledes. Hun hygger sig meget godt der i kurven ved siden af mig.
Tilde har fået fornemmelsen for at hun skal gå hen til døren, når hun har brug for at komme ud, men hun kan stadig sagtens finde på at tisse indendørs. Det skal nok komme. (Det er godt vi ikke har så mange gulvtæpper )
Tilde var altid så fin og ren og lignede nærmest en lille prinsesse, når vi besøgte hende hos opdrætteren, men det er slut med dét, skulle jeg hilse og sige. Det bedste hun ved, er at grave og gnave i jorden ovre ved kompostbunken, så oftest kan det være svært at se forskel på hendes ellers så fine hvide skæg og resten af det sorte hoved.
Tilde har mødt en del hunde efterhånden: Anton selvfølgelig, og også Stinas Viola og Vera samt Louises Armani. Hun har også mødt nogle fremmede hunde forleden da vi var på tur i Brøndbyskoven, og hun var godt ikke rystende angst, men holdt sig lidt i baggrunden.
Med Anton har Tilde et ret specielt forhold: som regel kan hun være vildt provokerende og bide ham i halen, i benene, i maven, og han tager det ret pænt. Knurrer bare lidt ind i mellem.
Men ofte vender det, og Anton gør konstant udfald mod hende; markerer med tænderne, knurrer, skubber hende med snuden og med poterne, så hun kurer hen ad gulvet. Tilde reagerer ved at smide sig på gulvet/græsset foran Anton og vise ham sit maveskind, men det lader han sig sjældent formilde af. Og sådan kan der godt gå halve timer ad gangen, hvor hun faktisk mest ligger på ryggen og tigger om fred. Se eksempelvideo HER. Men Tilde kan nu osse være strid. Se et lille videoklip med et eksempel HER.
Tilde er bare så dejlig, og hun er tosset og har sans for humor. Vi elsker hende højt og synes hun passer perfekt til vores familie.
I nat havde Tilde tisset 3 gange på gulvet og skidt 1 gang.
Stina kom med de to hunde om eftermiddagen, og Vera og Tilde kom ok ud af det med hinanden, mens Viola vist nærmest var jaloux på Tilde, så hun knurrede og viste tænder ad Tilde, som tog det rigtig pænt og roligt.
Helle, Kuno, Jacqueline og Nathalie kom til morgenmad i dag og blev modtaget af Tilde med logrende hale. Mark kom også og hilste på hende.
Hun er foreløbig meget rolig, virker ikke beklemt over noget.
-Undtagen da Laura og jeg ville gå en lille tur med hende på vejen... Dét kunne vi godt glemme alt om. Hun slog sig i tøjret som en olm tyr, så vi lod tur være tur og gik ind igen . Det må vi vist lige øve på..
Vi har trænet SIT, DÆK, DANSE, STÅ i dag. Bruger små stykker kogt kylling, og dét skal jeg lige love for, er motiverende!
Har stort set ikke haft nogen uheld indendørs.
Tilde på den ene side af stolpen og snoren på den anden.. :o)
I dag fik vi besøg af Stina uden hunde. Det syntes Tilde var mægtig hyggeligt. Hun sov utrolig meget i løbet af dagen. Sikkert den tunge varme.
Lod sig ikke skræmme af støvsugeren, ligegyldigt hvor tæt den kom
Midt i sorgen over Molly måtte vi skrue os op til at glæde os over at skulle hente lille Tilde hos
Anne Mette
i Skibby.
Carsten, Laura og jeg hentede hende, men der var først en masse papirarbejde der skulle ordnes, bl.a. ejerskiftedokument, stamtavle mv. Desuden skulle vi have hele den pakke, der fulgte med købet af hvalpen: karte og børste, negleklipper, tægetang, shampoo, hvalpefoder og meget andet.
Det var en hård tur hjem for Tilde i den varme bil, og hun var meget køresyg men klarede turen uden at kaste op. Nøjedes med at savle et par liter. (jeg var forberedt og havde taget et badehåndklæde med, som hun kunne ligge på)
Vel hjemme på vejen havde vi sat Stefan og Anton stævne, så hundene kunne mødes på neutral grund, og de hilste da også pænt på hinanden.
Da Tilde havde fået lidt vand og mad, fik hun fred til at gå rundt og snuse i huset, og så var det sengetid.
Jeg sov på sofaen og Tilde sov under sofaen så hendes snude lige stak ud . Hun var i øvrigt ikke spor bange for det kæmpe tordenvejr, der opstod i løbet af natten.
Hun peb to gange i løbet af natten og ville ud og tisse, hvad hun også gjorde, hvorefter hun heldigvis var med på at gå ind og sove videre. -I sofaen hos mig, host.
Anton virker noget beklemt, lidt reserveret.
Tilde vejer ved ankomst: 2,1 kg.
Vi har i dag måttet sige farvel til vores elskede Molly, som blev næsten 16 år. Molly var egentlig frisk nok i kroppen, men led vel af en form for aldersbetinget hundedemens, som gjorde, at hun oftere og oftere ikke vidste hvor hun var, og dyrlægen mente det var den værdigste løsning for Molly at slutte det nu. (I øvrigt samme dag, som vi skal hente den nye hvalp)
Carsten og jeg var hos Molly, mens hun sov ind, og hun blev bagefter lagt i en karton-kiste, som Carsten senere begravede i haven. Forinden lagde Laura et lille tæppe over Molly (som altid har været så kuldskær), som også fik sit halsbånd og et tyggeben med i kisten.
Lille Molly med den store personlighed har været hos os altid, og hun efterlader os med et stort savn.
Vi holder lidt øje med Anton, for at se hvordan han reagerer på, at hans mor ikke er her mere. (Anton blev i øvrigt undersøgt hos dyrlægen ved samme lejlighed og blev heldigvis dømt sund og rask og "en lækker fyr".
Vi har været i Skibby hos Anne Mette og hvalpene i Kennel Miki Nanoq de sidste 3 weekender, inkl. i dag.
Sidste gang spurgte Anne Mette ind til hvilken favorit vi havde, blandt hvalpene, hvilket jo helt klart var og er Nikita
I mellemtiden har Anne Mette været i tænkeboks, og i dag fik vi at vide, at det BLIVER Nikita, vi får med os hjem om et par uger. Dette blandt andet med den begrundelse, at Nikita er dejligt rolig og hun skal jo hjem til de to gamle hunde.
Vi skal til sidste åbent-hus-besøg hos hvalpene på lørdag formiddag, og det bliver dejligt at kunne koncentrere sig om "vores egen".
Carsten, Laura og jeg var i Skibby og se på de små hvalpe, nu 3 uger gamle og noget så bedårende. Samtidig fik vi lejlighed til at hilse på Anne Mette, som har Kennel Miki Nanoq.
Hun er vældig sød og det skinner tydeligt at igennem, at hun elsker sine hunde og at det ligger hende på sinde at hvalpene kommer ud til de rigtige familier.
Moderhunden, Smilla, var der selvfølgelig også, og hun og de andre voksne tæver, Erika og Venice, var så søde og milde.
Den næsten-voksne teenage-han, Miki, var til gengæld ikke særlig vild med vores besøg. Måske beskyttertrang overfor alle damerne?
Nå, men nu har vi i hvert fald betalt depositum for hvalpen, og vi har givet udtryk for, hvilken af dem vi ønsker os, og så håber vi, at vi får vores ønske opfyldt.
Anne Mette har sendt os en oversigt over de datoer, hvor hun holder åbent hus, hver weekend indtil vi kan hente det lille myr.
Vi glæder os!
Hvalpene blev født 12. maj, og nu ved vi i hvert fald at det bliver en pige
På næste tirsdag skulle vores lille nye hvalp blive født
I dag er det Antons fødselsdag, hurra, hurra, hurraaaahh..
13 år ung. Tillykke vores allesammens egen Anton Andersen!
Molly helt nyklippet og Anton næsten nyklippet..
Vi venter et nyt familiemedlem - en hvalp fra en kennel, som jeg har kigget på i mindst et år.
Racen hedder Bichon Havanais og har så mange gode egenskaber. Hvalpen, som faktisk ligger i sin mors mave frem til ca. 11. maj, kommer HERFRA.
Vi regner med at hente hvalpen hjem lige omkring 11. juli, så jeg har dejlig lang tid til alene-hjemme-træning mv., inden sommerferien er slut.
Det er så spændende og vi glæder os!
Så blev det tid til hundenegleklipning hos dyrlægen. (fordi vi ikke rigtig tør selv )
Det tog de mægtig fint, begge to, og nu klikkes der ikke så meget på gulvet mere
Molly har det ok, men er dog engang i mellem tydeligt præget af svimmelhed og gammelkonetræthed.
Men humøret fejler ingenting og hun har stadig lyst til at leve, hvis man kan formulere det sådan.
MEEEN man kan jo aldrig vide, så Carsten har faktisk allerede gravet et hul i haven, ved thujaens fod. Just in case. Og så kan vi håbe på, at hun gør vores pessimisme til skamme..
Lørdag d. 23. oktober 2009
Molly ville ikke have morgenmad i dag, og hun har overhovedet ikke gjort tegn til at ville rejse sig og gå i haven. Da jeg gav Anton hundesnor på sov hun bare videre, selv om jeg kaldte på hende.
GÅ VÆK. JEG ORKER IKKE DET MODELPIS..
Tirsdag d. 20. oktober 2009
Milde Molly har ikke været sig selv siden hun blev syg i efterårsferien... Hun har det ikke dårligt, og det går fint med at holde balancen nu. Humøret fejler heller ikke noget..
Men hun er temmelig desorienteret; stiller sig op midt i rummet og kigger, og flytter sig først 5 min. senere, når hun ikke kan komme i tanker om hvad hun skulle dér.
Hun vandrer også hvileløst rundt i huset, som om hun leder efter noget.
Men hun besørger som hun skal, og spiser også sit nyre-diæt-foder med stor fornøjelse.
NÆ DET ER HELLER IKKE DEN VEJ. OM LIDT PRØVER JEG AT VENDE MIG MOD SYD IGEN..
Onsdag d. 14. oktober 2009
Molly startede efterårsferien i Rørvig med at blive slemt svimmel og slingre en del, især med bagkroppen. Hendes 15 år taget i betragtning var vi mere eller mindre indstillet på at det måske var noget terminalt, men heldigvis viste undersøgelserne hos dyrlægen i mandags, at det "bare" var hendes nyrer, der var i udu. De blev skyllet igennem via et væskedrop, og Molly er på nyrevenlig skånekost de næste uger.
Hun fik det fint igen efter et par dage.
Pyha.., vi troede lige..
Det er nu en uge siden vi flyttede til huset i Strandhaven, og hundene har reageret helt forskelligt: Molly (som blev 15 år forleden) opfører sig nærmest hvalpeagtigt når hun er i haven. Tager de nedfaldne blommer og æbler og leger med dem, for så at spise dem til sidst, hvilket ikke er godt for maven. -Eller haven. Derudover virker hun meget godt tilfreds. Men hun hører og ser også så dårligt, at det kan være hun tror vi stadig bor i rækkehuset...
Anton har ikke fundet sig til rette endnu. Man kan nærmest se at han tænker på, hvornår vi mon skal hjem?
Deres kurve står ude i entréen under trappen, og det er der de er, om natten og når vi ikke er hjemme.
Der har aldrig tidligere været tvivl hos dem på kommandoen "Kurv", men nu bliver de snotforvirrede og lægger sig på måtten eller nærmest hvor som helst - bare ikke i kurven. Så jeg lægger gulerødder og andre lækre ting til dem i kurvene, så det føles trygt og godt at ligge der.
Tirsdag d. 4. august 2009
Anton var nede hos hundefrisøren, Anette, i går. Udover at han blev lækker og korthåret, fik han som sædvanlig klippet negle, bare ikke så kort fordi han blødte sådan.
I dag var han så hos dyrlægen og få renset sine tænder. Samtidig fik han klippet sine negle yderligere, og brændt enden af blodårerne i neglene, så de ikke blødte.
Nu ligger han her og er glad for at være hjemme - omend en smule tummelumsk efter narkosen.
TIL DYRLÆGEN
Det var tid til dyrlægetjek og vaccination og negleklip for de to gamle.
Molly blev dog ikke vaccineret fordi hun er så gammel, at hun rent faktisk kan blive alvorligt syg af det. Til gengæld er hun frisk og hendes hjerte lyder godt.
Anton blev vaccineret og er også ved godt helbred. Hans tænder skal dog renses under fuld narkose på tirsdag. (Mandag skal han til frisør, så han er en dyr hund..)
|
|
 |
|
|
|