 |
 |
|
 |
 |
-kalender...
Lørdag d. 8. oktober 2011
Carsten har slået græs (forhåbentlig for sidste gang i år) og gjort haven vinterklar.
Nu, hvor alle blomsterkrukker er tømt og stillet til side, og alle møbelhynderne lagt ind i skuret, er det faktisk som om det er blevet mærkbart koldere..!
Oktober 2011
-Siden sidst er der savet to store grene af blommetræet. Grenene var rådne, og der kom hverken blade eller frugter på dem.
-Alle bedstemor-roserne (vildroser) i haven er gravet op og smidt ud.
-Vi har sat en solbær- og et par hindbærbuske i højbedet lige ud for køkkenvinduet. Især hindbærbuskene har givet godt i løbet af sommeren og helt ud på efteråret.
-Carsten og Mark har bygget et skur bag æbletræet. Skønt at få div. redskaber, hynder og andre ting af vejen.
-Kæmpe-thujaen er blevet opstammet som et forsøg. Det gav betydeligt mere luft omkring træet, men om det får lov at blive stående, er ikke endeligt besluttet.
-Det gamle æbletræ gav små 20 æbler i år. Til gengæld var de alle sunde. De fleste blev brugt til en æbletærte . Det nye, lille æbletræ (som blev sat i maj 2010) gav 10-12 små, men meget velsmagende æbler.
-Klatreroserne ind mod nr. 15 er gravet op og smidt ud.
Torsdag d. 19. november 2009
Dér kan man bare se; der var igen faldet tonsvis af blade på plænen, og jeg prøvede at tage mig sammen til at regere med min løvrive, men SÅ kom et heftigt stormvejr forbi... Det stormede så kraftigt i et helt døgn, at der ikke var ét blad tilbage på plænen. Eller på frugttræerne, for den sags skyld. Og for at det ikke skal være lyv, så var alt løv landet inde i bedene.. -præcis hvor jeg havde tænkt mig at smide det ind 
Søndag d. 1. november 2009
Vi har plukket/slået de sidste æbler ned i dag. Nogle af dem (Ingrid Marie-æblerne) kunne samles og gemmes, men langt de allerfleste var angrebet af sygdom og var lige til at smide ud, ærgerligt nok.
Jeg har endnu ikke nået at gøre noget som helst ved forhaven. Det må komme i næste uge.
Søndag d. 18. oktober 2009
Der er kommet fuglefoderbræt(-hus) op og også 2 beholdere med nødder. De første mejser har skam også indfundet sig plus den sædvanlige skovdue. (klik HER)
Klatrerosen ind mod nr. 15 er klippet ned, så der kun står omkring 15 cm. høje stammer tilbage.
Lavendel-planterne foran har jeg ladet stå indtil videre.
Alle stauder og visne blade i bedene får lov at blive, men plænen er revet helt fin og ren for visne blade.
Havemøblerne er stablet på den overdækkede terrasse.
Der sidder stadig en hel del Rød Ingrid Marie og nogle madæbler på æbletræet. Den sidste sort, som jeg ikke ved hvad hedder, men som bare var så lækker, er der ikke flere af. Den kommer kun på 2 grene i alt, så vidt jeg kan se.
Æbletræet skal skæres ned i løbet af en måneds tid.
Søndag d. 6. september 2009
Vi har noget der skal forestille en kompostbunke, og jeg er fast besluttet på, at den skal bruges. Alene med tanke på, at vi nu "kun" får tømt vores affaldssæk 1 gang om ugen - men sagtens kunne bruge i hvert fald 2 tømninger. Vi har så meget grønt affald, at det helt sikkert kan betale sig.
Søndag d. 6. september 2009
Carsten har slået græsset med Benni's aflagte "luftbårne" maskine. Maskinen var vist noget skrammel, men hold da op hvor det pyntede..
Lørdag d. 5. september 2009
Jeg har pillet/klippet alle bedstemor-roserne i forhaven og haven. De er ikke blevet rørt siden midten af august, så der var en hel affaldspose fuld. (som selvfølgelig røg lige over i kompostbunken)
|
|
 |